Ny teknologi som effektivt fjerner miljøfremmede stoffer

Norlex systems har udviklet en avanceret oxidationsteknologi, der sikkert og effektivt desinficerer og fjerner miljøfremmede stoffer fra spildevandet. Det er en yderst omkostningseffektiv teknologi, som mindsker mængden af overskudsslam i betydelig grad.

Vores vandmiljø er under pres. Det udsættes for flere og flere miljøfremmede stoffer, som forekommer i unaturligt høje koncentrationer og udgør en stadig stigende forureningsfare.

Der er i Danmark stor opmærksomhed på denne forurening og som en naturlig konsekvens, så strammes kravene til spildevandsrensningen. Derfor er det altafgørende, at rensningen af spildevandet optimeres og effektiviseres.

Det har Norlex Systems arbejdet videre med og er kommet på markedet med Norlex Systems Intense Oxidation®, som er en helt ny bobleteknologi til vandrensning i en særlig høj kvalitet. Fordelene ved at vælge denne teknologi er helt klare:

5

Det er en 100 % kemikaliefri teknologi.

5

Den ultrafine bobleteknologi nedbryder miljøfremmede stoffer.

5

Mængden af overskydende slam reduceres betydeligt.

NORLEX systems Intense Oxidation® – innovativ bobleteknologi

Norlex Systems Intense Oxidation® er en rensningsmetode baseret på en unik teknologi, hvor en oxiderende gas bruges til at nedbryde stofferne. Det er et AOP-system (Advanced Oxidation Proces), hvor organiske forurenende stoffer bliver oxideret og dermed uskadeliggjort.

Den oxiderende gas injiceres i spildevandet i ultrafine nanobobler, og når det møder miljøfremmede stoffer, så starter der en effektiv nedbrydningsproces. Gassen nedbryder eksisterende molekylestrukturer, og de små bobler fæstner sig til partikler af forurenende stoffer i spildevandet. Disse partikler bæres derefter op til overfladen og danner et slamslag, som skummes af.

På den måde er teknologien i stand til at fjerne miljøfremmede stoffer i spildevandet med en utrolig høj effektivitet. Test af systemet viser særlig gode resultater i reduktion af PAH’er, phenoler, pesticider og lignende komponenter.

Denne ikke-kemiske rensningsteknologi kan også bruge luft (eller en hvilken som helst gas) til at adskille faste stoffer fra vandet, og resultater viser, at det totale suspenderede faststof reduceres med mere end 99%.

En mere effektiv teknologi

De kemikalier, som i dag anvendes til koagulering og flokkulering i spildevandsrensning, kan være ret dyre at bruge. I nogle tilfælde kan de endog hindre et godt resultat af hele behandlingsprocessen, og desuden giver de konventionelle kemiske teknologier ret meget overskudslam. Med Norlex Systems Intense Oxidation® reduceres mængden af overskudsslam betydeligt. Derfor er der efterfølgende mindre arbejde med og mindre omkostninger ved overskudsslam, fordi mængden er så lille.

Den organiske belastning af affaldsstrømmen reduceres også betydeligt, fx. kan COD reduceres med op til 80 % og BOD med 50 %. Dette hjælper med efterfølgende behandling af affaldsstrømmen, hvorved der behøves færre kemikalier til den sidste rensning.

I kan læse mere om Intense Oxidation®-systemets teknologiske egenskaber og specifikationer her.

%

COD reduceres med op til 80 %

%

BOD reduceres med op til 50 %

Spildevandsrensning med hidtil uset effekt

I dag anvendes Norlex Systems’ bobleteknologi i den del af vandrensningsprocessen, hvor slammet udskilles fra vandet. Når den oxiderende gas kombineres med et flotationsanlæg, så er det, at der opnås en hidtil uset effektivitet.

I flotationsanlægget separeres væsken i en slamfase, som indeholder de uønskede forureningskomponenter og en ”rent vands” fase ved hjælp af flotation.

Fordele ved at bruge Norlex Systems’ flotation i spildvandsrensningen er mange:

N
Kræver ikke specialuddannet personale.
N
Anlægget overvåges med PLC alarmer, der kan sendes via SMS til operatøren.
N
Mindre pladskrævende end biologiske rensningsanlæg.
N
Ingen sekundær forurening forårsaget ved kemikalietilsætning etc.
N
Kan nedbryde/omdanne svært nedbrydelige organiske forbindelser.
N
Fjerner farve fra spildevandet.
N
Giver rent slam uden kemikalierester.
Norlex System kan kombinere flotationsanlægget med en slamafvandingsløsning, således at slammængden minimeres.

Bobleteknologien vil sætte nye standarder

Norlex Systems’ Intense Oxidation Flotation (IOF) kommer til at sætte nye standarder på følgende områder:

N
I vandbehandlingen og spildevandsrensningen, hvor det fjerner miljøfremmede stoffer
N
I forbehandling af spildevand før biologisk behandling, hvor det reducerer spildevandskemikalier og energiforbrug.
N
I køletårne, hvor produktet desinficerer, så forbruget af biocider reduceres markant.
N
Til separation af olie og vand, hvor Norlex’ IOF er i stand til at fjerne selv meget små oliedråber i vand og kan samtidig fjerne opløste stoffer.
N
I fødevareproduktion ved vask af kød, fisk, frugt og grøntsager. Holdbarheden af fødevarer vasket i vand fra Intense Oxidation behandling vil være markant længere, fordi de mikroskopiske bakterier, der nedbryder fødevarerne, fjernes.
N
I akvakultur for øget iltning af bassiner. Nanobobler af ilt vil markant forøge tilgængeligheden af ilt for fisk og skaldyr i bassiner. Samtidig vil boblerne have en desinficerende virkning, der meget kraftigt øger vandkvaliteten.
N
Membranrengøring og forhindring af fouling. Med et Intense Oxidation system kan fouling i membransystemer reduceres markant, da biofilm og andre organiske stoffer nedbrydes.

Få NORLEX Intense Oxidation® på jeres virksomhed

Norlex Systems er altid klar til en snak omkring vore innovative teknologi, og om hvordan den kan tilpasses jeres projekt. Kontakt en af vores dygtige rådgivere, som gerne kommer ud på jeres virksomhed for at vise produktets mange fordele. Skriv til teh@norlex.com eller ring på 2514 2195.